Typeoversigt

Quattro Færdigkvist

Typeoversigt

 

 

Fladtagskvisten leder tagvandet bagud, og ned langs siderne af kvisten. Tagbeklædningen er som regel 2 lag tagpap, men kan også være zink/kobber med stående false. Fladtagskvisten er især velegnet ved meget brede kviste, hvor kvistens tag ellers kan blive meget dominerende.

 

 

 

Halvbuekvisten udkommer med forskellige radier alt efter breddemål. Tagbeklædningen er som regel zink/kobber med stående false, men kan også være 2 lag tagpap. Frontvinduet kan evt. følge bueformen på taget. Halvbuekvisten kan bruges overalt og specielt der hvor facadevinduer har buede overkarme eller buet mørtel/finérspejl over vinduer.



 Sadeltagskvisten er en klassisk kvist med 2-sidet fald, der som standard udføres 15°. Dette kan naturligvis ændres efter ønske. Tagbeklædningen er som regel zink/kobber med stående false, men kan også være 2 lag tagpap. Kvisten kan passe til stort alle ejendomme.

 

 

 

Rytterkvisten er en klassisk kvist med 45° taghældning, enten beklædt med tagsten/plader eller zink/kobber med stående false samt tagrende. Loftet i kvisten kan føres op i spids og spejlet kan udfyldes med glas. Rytterkvisten kan bruges overalt, særligt på længehuse.


 

For alle kvisttyper gælder det at flunk- og tagbeklædning kan bestemmes individuelt, ligesom bredde og højdemål tilpasses det aktuelle projekt. Kviste kan varieres i bredder op til 6-7 m. Her er ingen standardmål!

 

 

Københavnerkvisten er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune, primært til brug på byejendomme i brokvartererne. Kvisten er kendetegnet ved den runde gesimsliste under tagudhænget, dannebrogsvinduet i front, og zinkbeklædning på tag og flunke. Glasflunke kan dog også forekomme.

 

 

 

Taskekvisten har ensidigt fald som starter fra tagryg på huset eller længere nede. Tagbeklædningen er som regel tagsten/plader men kan også være zink/kobber med stående false samt tagrende og nedløb i front. Loftet i kvisten er enten vandret eller parallelt med kvistens tagkonstruktion.

 

Den afvalmede rytterkvist er en klassisk kvist med 3 sidet fald under 45°. Tagbeklædningen er enten tagsten/plader eller zink/kobber med stående false samt tagrender på 3 sider. Den afvalmede kvist er i tråd med de afvalmede huse, hvor vedligeholdelsen ved gavlen er minimal.

 

 

 

Manzardkvisten anvendes på den nedre stejle del af københavnertage. Kvistens topinddækning/ skotrende ender typisk i udhænget fra det fladere tag, hvorfor taget på manzardkviste ikke må fylde ret meget. Dog fås det også med en svag bue eller som sadeltag.

 


 

 

Altankvisten er kvist og altan i samme komponent. Kvisten ”skærer” sig ned gennem tagfladen med dørpartiet. Foran døren bliver udvendige altansider og bund beklædt med zink og leder altanvand ud på tagfladen igen. På altanen er monteret et rækværk efter individuel udformning og som trædeflade er lagt en trærist. Alle kvisttyper kan blive til altankviste.

 

 

 

Altankvistenkan også være som fransk altan, hvor døren er trukket helt ud til fronten med et rækværk monteret foran dør. Dette giver ekstra gulvplads i rummet, da skunken her udnyttes ud til tagfod.

 

 

 

 

 

Halvcirkelkvisten består af en lodret krop med en halv cirkel ovenpå. Zink/kobberbeklædningen lægges som regel i baner hen over kvisten med stående false hele vejen rundt. Frontvinduet kan have buet overstykke eller spejlet kan være et fast buet parti. Kvisten leveres med buet gipsloft.

 

 

 

 

 

 

 

 

Arken er en halvcirkelkvist uden flunker. Frontvinduet kan være bundhængt, sidehængt i midten eller som fast karm. Kvisten kan fx bruges ifbm. høj trempelmur, hvor resten af vinduespartiet stikker ned i murværket. Kvisten kaldes mere populært: En halv citronskive.

 

 

 

 

Rækværk udføres efter individuelle ønsker. Åbne rækværker er kun lovlige i enfamiliehuse. For at bevare letheden og lovliggøre rækværker i etageejendomme mv., kan der monteres hærdet og lamineret glas, alternativt acrylglas. Skemaet på næste side viser hvilke glastyper, der skal anvendes under de forskellige forhold, både hvordan glasset er fastholdt og i hvilket niveau det befinder sig.


 

Gelændre udført i glas er meget lette og elegante på en altaneller dørkvist. Det giver fuldt lysindfald og fri udsigt. I BR10 er der krav til kvaliteten af glas grundet sikkerhed og personskader. Der er en vejledning i udførelse af glasværn hvorefter man kan træffe de korrekte værn udført i glas. Det kan sammenfattes således:

 

 

 

 

 

 

 

Rækværk kan også udføres i bukket acrylplade, så er det ekstra elegant!

Glasvalg afhænger af montagemetode og sikkerhedskrav iht. Bygningsreglementet


 

Kan man drikke kaffe i en kvist?

Selvfølgelig kan man det. Det er rarest hvis det er ude i det fri, men kan det også være inde. Disse kviste betegnes henholdsvis som altankviste eller dørkviste. Hvis du ønsker en god terrasse på taget kan du selv bestemme størrelsen af balkonen. Du kan også selv udforme dit gelænder hertil. Så velbekomme.

Her er plads til én kop

Her er plads til 2 eller flere

Her tager vi kaffen indenfor.