Flunkkonstruktioner

4. Flunkkonstruktioner

Fryser man i en kvist?

Traditionelt er flunkene (siderne) i kviste meget tynde, fordi man førhen beslog vinduesrammerne direkte i en falset tømmerkarm i fronten. Det giver kvisten et elegant og let udseende, men levner ikke meget plads til isolering.
Med de nye isoleringskrav til bygningskonstruktioner skal en kvist isoleres med 195-295 mm i taget og 145- 195 mm i siderne og naturligvis have lavenergivinduer. Det er dog de færreste huse, der kan bære kviste med så tyk isolering. Her må en afvejning finde sted – hvor tykke flunke/hjørnestolper kan kvisten bære uden at den bliver grim og klodset?
Du vælger selv og må så evt. kompensere i andre af husets konstruktioner for valget i kvisten. Man kan trøste sig med at kvistflunke sjældent udgør de store arealer, og at varmetabet gennem dem derfor er begrænset.

Men du fryser ikke, selv ved valg af slanke flunke.

Ligegyldigt hvilken isoleringstykkelse der vælges i flunken er den opbygget på samme måde hver gang. Flunkskelettet er altid notet sammen med kvistroden for at sikre den konstruktive stabilitet.
Det vindtætte lag, samt ydrebeklædning for zink er begge beskyttet af et kantprofil i zink, ligesom vandrende går med op i not på flunkskellet. På denne måde er konstruktionen fuldt beskyttet samtidig med, at den er ventilleret til det fri.


 

Glasflunke isolerer ikke nær så godt som lukkede flunke. En slank flunk med 95 mm isolering isolerer mere end 3 gange så godt som en glasflunk, selvom denne som standard leveres med superlavenergiglas.
Der fræses ud i bundkarm på glasflunke for at sikre den optimale tilslutning til kvistroden. Vandrenden kører sammen med roden op i noten på flunkvinduet.
På næste side ser du de forskellige valg, der er ved isolering af flunke. Vi kan levere alt fra 45 mm til hvad du ønsker.
En flunk med 95 mm isolering har en U-værdi på ca 0,39 og en flunk med 240 mm har en U-værdi på ca 0,17.

Pas på ved valget, en klodset kvist kan ødelægge et ellers smukt hus.


 

Flunkbeklædninger


 

Glasflunk. Mange kviste leveres med glas i siden, her er det vigtigt at glasarealet bliver størst muligt. Dette gøres ved at sammenskære glasflunk og frontparti så glasset starter helt fremme ved den indvendige hjørnesamling.

Flunke kan udføres med alle former for facadebeklædning, her er det planeternit og eternitplank. Også træbeklædninger kan anvendes, hvis man er glad for sin pensel!