2. Inddækninger

Det regner meget i Danmark

Det vejrlig vi har i Danmark med meget nedbør, frost eller slud gør at det er meget hårdt at være ude om natten. En kvist sidder i en meget udsat position, og det er derfor meget vigtigt at udføre konstruktionerne korrekt.

Dette gælder særligt afledningen af nedbør via vandrender og skotrender samt imprægnering af det træværk, der er mest udsat.

Inddækning af en kvist er meget vigtigt, og når en kvist kommer fra fabrik skal disse løsninger være gennemtænkte samt afprøvede.

Inddækningen af en kvist blev i traditionen udført i bly. Dette er nu kun tilladt på fredede ejendomme. Hvis man stadig ønsker at det skal se traditionelt ud kan man anvende bløde zinkinddækninger, som stort set ser ud som og er formbart som bly. Ved færdige kviste er det ikke noget problem at levere med ”bly”. Færdigkviste kan uden problemer leveres med “blyvinger”

Mest anvendt er såkaldt skjult vandrende udført i zink eller kobber. Denne kan udføres på forskellig vis. Det nemmeste er at lægge denne ovenpå lægterne. Dette er ikke en god løsning, særligt der hvor tagmateriale lægger sig ovenpå opbuk. Oftest afvander vandrender et større tagareal over kvisten, så der er stor belastning på denne. Bedst og anbefalet er nedsænket vand- og skotrender omkring kviste, så man får et nedsænket vandløb som iøvrigt bruges i en hver skotrende mellem husets tagflader.

Hvorfor skal vand- og skotrender være forsænkede?

Vores klima er ofte meget regnfuldt. Det stiller store krav afvandingen af tagfladen og ikke mindst hvis denne brydes af kviste. Afvanding omkring kvisten sker ved hjælp af skotrende foroven og vandrender ned langs siden. Oppe over kvisten er en tagflade, stor eller lille alt efter den aktuelle ejendom. Nedbør på denne tagflade løber normalt direkte ned i tagrenden, men hvis der opsættes en kvist, skal vandet ledes uden om denne, og kvistens skotrende og vandrende skal således lede dette vand ned på tagfladen under kvisten og ned til tagrenden.

Her ses et eksempel på en tagflade, hvor nedbør løber ned af tegl og møder skotrenden der er omkring kvisten. Som det ses skal vandet nu ledes via skotrenden ud til hjørnet hvor det skal dreje ned langs kvistens sider. Der er altså et rimeligt pres på i hjørnet, alt efter hvor meget det regner.

Skot- og vandrender kan udformes på flere måder, men skal være udformet så vandstrømmen kan ledes korrekt uden at der trænger nedbør ind i tagkonstruktionen.

Byggeskadefonden har anvisninger på dette, og i BYG-ERFA erfaringsblad 08 06 26 som angår zinkbeklædte kviste præciseres det at: ”Sammenbygningen af kvist med hovedtagflade er også afgørende for en vandtæt, holdbar løsning, da vindtryk kan presse regnvandet opad og ind over (for lave) inddækninger.”

Vandrender skal være forsænkede i forhold til lægteplan. Som det ses på skitsen drejer regnvand af, når det møder opkant som opstår når rende udføres forsænket, og ledes korrekt ned langs kvistens side. Vandrende har en platte over vandløbet til at lægge tætning mellem tagbeklædning og platte for at sikre at fygesne og fugle ikke kan komme ind på undertaget eller i tagkonstruktionen.

Hjælp jeg har flad vand- og skotrende!

Hvis du har været så uheldig at få leveret eller udført en kvist uden nedsænket vandrende, er der stor risiko for at du får nedbør ind i tagkonstruktionen. Hvis du har et godt undertag, der er udført tæt og korrekt, kan dette optage nedbør. Men det er ikke meningen at undertaget skal brugs til afvanding af elementer i taget.

Men der er en løsning – du klæber et af disse moderne inddækningsmaterialer på vandrenden, så dette kan lægges op på tegl. På denne måde kan du etablere en tæt løsning, men den har karakter af lappe løsning. Man kan ligeså godt sikre en rigtig udforming fra starten af, så drøft dette med blikkenslageren der skal inddække din kvist, eller køb en færdigkvist med nedsænkede vand- og skotrender.

Foto viser det påklæbede inddæknings stykke og efter følgende det færdige resultat.