Kvistens æstetik

Pas på!

Det kan gå så grueligt galt. Det er ikke altid nemt at forene kviste der skal passe til facaden, med ønsket om en stor og rummelig kvist indvendigt.

–benyt dig af vores rådgivning inden du giver dig i kast med dit kvistprojekt.

 


 

Valg af den rigtige kvist

Quattro Færdigkvist kan hjælpe med at vælge de rigtige kviste til det konkrete hus. Til dette formål skal vi bruge enten tegninger eller billeder af huset, samt en beskrivelse af de funktioner kvisten skal opfylde. Herefter vil vi komme med vores bedste bud på, hvilken type kvist og hvilken størrelse der bedst vil kunne opfylde de opstillede kriterier.

For at sikre det visuelle udtryk huset får, efter monteringen af kvistene, kan vi tilbyde at indtegne kviste på facaden. Således sikres det, at de bestilte kviste ikke kommer til at skæmme huset. Kviste skulle gerne fremhæve husets karaktér.

 


 

Det æstetiske valg

Hvad er vigtigt?

Kvistens proportioner skal passe til dit hus, her skal der særligt tænkes på:

  • Tykkelse på hjørnestolper.
  • Valg af udhæng.
  • Valg af gesimser.
  • Størrelse af vindue eller dør.
  • Din opdeling – sprossering – af vinduet skal svare til vinduerne i facaden.
  • Dit valg af overflader skal harmonere med husets overflader.
  • Valg af placering i tagfladen særligt med hensyn til facaden nedenunder.

Valg af placering i tagfladen særligt med hensyn til facaden nedenunder.


 

Skal den absolut være romantisk?

Kvistens æstetik 74 Nej, men de klassiske kviste er udviklet gennem tiden og har et udtryk der falder godt for vort øje. Men selvfølgelig udvikler kviste sig også og det er kun fantasien der sætter grænsen. Men der skal vælges med omhu og med respekt for det hus der er nedenunder taget. Som det ses, er moderne kviste lidt mere firkantede end de gamle, ja man kan sågar få kvist på taget, selv om det er fladt.

 

En utraditionel måde at få lys ned boligen.


 


 

Kan man få en magen til?

Mange førstesale er ikke fuldt udnyttet eller mangler øget tilgang til dagslys. Man har måske 1 eller 2 kviste på taget og ønsker en eller flere nye, nøjagtig magen til de eksisterende. Det kan skyldes man synes godt om den gamle, eller synes det bliver for dyrt at udskifte denne. Hvis beslutningen er, at der ønskes et antal nye kviste magen til de gamle, foretager vi nøjagtig opmåling af de gamle, og fremstiller nye så det ikke er til at se forskel. For der er tit forskel, de nye vil konstruktivt være bygget korrekt op og vil være med ventilerede konstruktioner.


 

Den nye skal være som den gamle

På mange ældre ejendomme er der smukke og specielle kviste, men disse er nedbrudt og uden isolering. De har vinduer med hjørnebåndshængsler og er udført med tømmerkarm. Det er klart at de nye kviste rent arkitektonisk skal svare nøje til de gamle. Det er helt uden problemer, og efter nøje opmåling udfærdiges produktionstegning og en ny kvist magen til den gamle kan hejses på bygningen. Efter endt arbejde fremstår ejendommen igen som da den blev bygget, hvad angår kviste. De nye kviste overholder naturligvis de fleste nugældende krav til kviste, på nær isoleringstykkelser.